10. december 2022

Stafet For Livet Hammel præsenterer flot resultat

I juni blev Stafet For Livet i Hammel for anden gang afholdt, og nu har styregruppen bag stafetten præsenteret årets resultat, som er en fordobling af sidste års resultat. Mens man sidste år fik godt 33.000 kroner samlet ind, så blev det i år til hele 66.000 kroner.

Stafet For Livet i Hammel fik en hård start på tilværelsen med diverse nedlukninger både i 2020, hvor man var nødt til at aflyse, og i 2021, hvor man grundet diverse restriktioner var nødt til at afvikle stafetten i en lettere forkortet udgave.

I år planlagde man efter samme koncept som sidste år, således at stafetten blev afviklet på godt 12 timer mod de normale 24, men man har som ambition, at man gerne til næste år, skal afvikle Stafet For Livet over et helt døgn. Det kræver blandt andet flere frivillige til planlægning og afvikling, så styregruppen håber på, at flere vil melde sig på banen i løbet af den kommende tid.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler