Det går snart løs til det årlige Hammel Hestemarked, og arrangørerne er så småt ved at have styr på de sidste detaljer til årets fest i Hammel.
Torsdag starter som vanligt ud med åbning af markedet ved Favrskovs borgmester, der denne gang hedder Lars Storgaard. Der er også det traditionsrige Frijsenborg Løb, banko i InSide samt musikalsk underholdning med John Mogensen Live i “Hestestalden ved søen”
Mens fredagens program endnu ikke er helt på plads, så er lørdagens program præsenteret, og her venter der en masse god underholdning for alle aldre det meste af dagen. I år er der igen fest i Arenaen i Hammel Idrætscenter, og her optræder DJ Dalsgaard samt Night Riders 80´er music all night.
Søndagens program bliver offentliggjort i morgen torsdag, mens det også forventes at fredagens program snart falder endeligt i hak.