Dato/klokkeslæt
Dato: 01/11/2021
Kl.: 14:00
Sted
Kulturhuset InSide & Hammel Bibliotek
Alle har en spændende livshistorie, som fortjener at blive fortalt. Det behøver man ikke være rig eller berømt for. Kom til Unna Hvids foredrag i InSide, hvor du får et godt bud på, hvordan din fortælling kan blive bredt ud.
Alle har en spændende livshistorie, som fortjener at blive fortalt. Det behøver man ikke være rig eller berømt for. Men den mundtligt overleverede historie overlever kun så længe, der er nogen, som kender den til at fortælle den videre.
Med foredraget får du en forklaring på, hvorfor det er vigtigt at skrive sin livsfortælling ned, og hvordan det kan være til glæde for både dig selv og din familie. Du får råd og ideer til at komme i gang med at skrive, så projektet ikke virker uoverkommeligt.
Foredraget holdes med udgangspunkt i Unna Hvids tre bøger om livsfortællinger, “Skriv din livsfortælling – hvorfor og hvordan”, “Skriv dit arbejdsliv – sådan gør du” og “Tingene fortæller…”.
Tilmelding senest 25. oktober på hjemmesiden, hvor du også kan forudbetale entreen, der er inkl. kaffe og kage.
Kontakt: Ellen M. Clausen, 21 64 99 57
FM.Hammel.711@aeldresagen.dk.
Entré: 100 kr inkl. kaffe og kage for medlemmer; 125 kr for andre

