Dato/klokkeslæt
Dato: 22/06/2021
Kl.: 19:00 - 21:00
Sted
Hadsten Kulturhus Sløjfen
VIL DU VÆRE FRITIDSPASSER?
I Favrskov Kommune sætter vi lige nu alt ind på, at endnu flere børn og unge får mulighed for at deltage i et aktivt fritids- og foreningsliv. Til det, har vi brug for din hjælp og gode ideer.
Tirsdag d. 22 juni kl. 19:00 inviterer Favrskov Kommune og FrivilligCenter Favrskov dig indenfor til en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for de børn, der uden din hjælp, er afskåret fra at deltage i en fritidsaktivitet.
Måske har du tid til engang imellem at følge et barn til en fritidsaktivitet, eller hjælpe forældre med indkøb af spejderuniform, ridestøvler eller tilmelding til weekendens turnerig. Måske har du mulighed for at støtte barnet i at få øvet på sit instrument, måske er du god til sociale medier eller noget helt andet. Uanset hvad – så håber vi at du vil møde op med gode ideer til hvordan vi sammen skaber det perfekte lokale fritidspassernetværk.
Så er du nysgerrig på hvordan netop du – eller én du kender – kan indgå i et meningsfyldt frivillignetværk, så send din tilmelding til: lisba@favrskov.dk
Vi mødes i Sløjfen i Hadsten i mødelokale 1.
Tilmeldingfrist fredag d. 18. juni Kl. 12.00
Har du spørgsmål til mødet eller netværke, kan du kontakte Frivilligcenter Favrskov på Tlf.: 61799729.

