Klimauger: Info-aften om landsbyenergi – fælles elproduktion

Dato/klokkeslæt
Dato: 30/03/2022
Kl.: 19:00

Sted
Skjød Forsamlingshus


 

Kom til info-aften og hør mere om, hvordan I kan gøre jeres lokalområde mere bæredygtigt med lokal energiproduktion. Arrangementet er en del af Klimauger i Favrskov Kommune.

Over hele landet skyder lokale energifællesskaber op. Fremtidens energiproduktion skal være vedvarende, og hvis vi ikke skal trække højspændingsledninger på tværs af landet, skal noget af energien produceres lokalt. Kom til info-aften og hør mere om, hvordan I kan gøre jeres lokalområde mere bæredygtigt med lokal energiproduktion.

På aftenen får vi besøg fra “Sol over Brenderup”, hvor en landsby er gået sammen om at sætte et solcelleanlæg op. Du kan høre mere om deres projekt og stille spørgsmål.

Vi får også besøg af Kristian Borch, lektor ved Aalborg Universitet, som forsker i borgerdrevne energifællesskaber. Han deler ud af mange års erfaringer med organisering, etablering og meget andet.

Sidst, men ikke mindst kan du høre om mulighederne for at komme i gang med jeres eget lokale energiprojekt – der er både mulighed for at få støtte af arbejdsgruppen og blive klogere på, hvor man kan søge penge til opstart af projekter.

Program:

Kl. 19.00: Velkommen ved arbejdsgruppen og kort indlæg fra Dennis Jensen, Natur og Miljøchef, Favrskov Kommune

Kl. 19.15: Kristian Borch, lektor ved Aalborg Universitet: Hvordan kan lokal elproduktion være med til at løse klimakrisen?

Kl. 19.45: Pause – Kaffe og kage

Kl. 20.00: HC Jørgensen, Sol over Brenderup: Hvordan fik Brenderup sit eget solcelleanlæg i samarbejde med kommunen?

Kl. 20.30: Arbejdsgruppen fortæller om muligheder for støtte til at opstarte egne projekter. Efterfølgende er der åbent for spørgsmål og dialog med oplægsholderne.

Arrangør: Arbejdsgruppen for landsbyenergi – en gruppe af lokale “energi-entusiaster”, der vil dele de gode eksempler på lokale energifællesskaber fra hele landet

Tilmelding: Senest tirsdag d. 29. marts til Stine Lykke Holt på stlh@favrskov.dk. 

Fri entré

Klara Hooge
Klara Hooge går på Favrskov Gymnasium og er ansvarlig for at opdatere kalenderen på ByensNyt. Hvis du har et arrangement som du gerne ser i ByensNyts kalender er du velkommen til at sende den til redaktionen, så ser vi på det.