Magtfulde mikrober der gavner dig (via livestream fra Aarhus Universitet)

Dato/klokkeslæt
Dato: 18/05/2021
Kl.: 19:00 - 21:00

Sted
Fotorama


Bliv klogere på den nyeste forskning om de bakterier, svampe og virus som lever i og på hver enkelt af os livet igennem.

Under den internationale samfundskrig mod covid-19-pandemien er det virkeligt gået op for os hvor magtfuld en mikroskopisk viruspartikel kan være. Den kan forvolde frygt, sygdom og i værste fald død. Den kan sætte et verdenssamfund på standby. Sådanne epidemier med sygdomsfremkaldende virus, bakterier eller svampe har i hele menneskets udviklingshistorie været et vilkår der med vekslende interval gentager sig.

Men er det hele fortællingen om de magtfulde mikrober? Nej, langt fra:

De sidste ti års intensiv forskning i de billioner af personlige bakterier, svampe og virus, som lever i og på hver enkelt af os livet igennem, viser at størstedelen af mikroberne enten er totalt ligeglade med os eller er særdeles gavnlige. Det sidste betyder at de i deres ufatteligt store kemifabrik døgnet rundt producerer et væld af stoffer som styrker vores modstandskraft mod de relativt få farlige mikrober og påvirker vores hjerne og stofskifte positivt.

Entré: Gratis

Klara Hooge går på Favrskov Gymnasium og er ansvarlig for at opdatere kalenderen på ByensNyt. Hvis du har et arrangement som du gerne ser i ByensNyts kalender er du velkommen til at sende den til redaktionen, så ser vi på det.

KOMMENTER ARTIKLEN

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her