Nytårskoncert med Helle Gössler og Peter Lodahl, Lyngå Kirke

Dato/klokkeslæt
Dato: 12/01/2023
Kl.: 19:30 - 21:00

Sted
Lyngå Kirke


Torsdag den 12. januar kl. 19.30 slår Lyngå Kirke dørene op til nytårskoncert. I år med sopran Helle Gössler og tenor Peter Lodahl. En koncert, der har været udskudt af flere omgange, og som vi nu glæder os meget til at gennemføre.

Med sig på klaver har de koncertpianist Søren Rastogi. Duoen vil synge kendte og elskede operaklassikere bl.a. fra Den Glade Enke af Franz Lehar og perler af Puccini. Der vil også være plads til et par fællessange til dem, der holder af at synge. Vi glæder os over at have fået så flotte navne til Lyngå Kirke. Helle, som de fleste kender fra Lyngå, hvor hun startede i børnekoret og derefter som kirkesanger – og som i dag gør flot karriere – får selskab af Peter Lodahl, der må siges af være én af Danmarks allerstørste sangere gennem mange år bl.a. som fast tenor på Den Kgl. Opera i en årrække og rundt om i de største operahuse i verden. Så vel mødt til en aften med store stemmer. Koncerten er gratis.

Charlotte Elgaard går i 3. g på Favrskov Gymnasium og er ansvarlig for at opdatere kalenderen på ByensNyt. Hvis du har et arrangement som du gerne ser i ByensNyts kalender er du velkommen til at sende den til redaktionen, så ser vi på det.

KOMMENTER ARTIKLEN

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her