Sogneeftermiddag: “I dag skal du leve”

Dato/klokkeslæt
Dato: 22/02/2022
Kl.: 14:30 - 16:00

Sted
Hadsten Sognegård


I dette nye foredrag vil forfatter og salmedigter Iben Krogsdal med den nye Højskolesangbog i hånden tage os på en sangrejse gennem året og livets aldre fra fødsel til ungdom, alderdom og død.

Undervejs skal vi bl.a. synge en række af Iben Krogsdals egne sange om tilværelsen i alt mellem stille sorg og jublende glæde. Vi skal synge om livets store overgange, mørketimen, fødselsøjeblikket og lysets genkomst. Og så skal vi høre om de bittesmå og kæmpestore opstandelser, livet næsten hver dag lyser op af – hvis vi ellers har blik for dem. Iben Krogsdal er repræsenteret med 10 sange i den 19. udgave af Højskolesangbogen. Kaffen koster 30 kroner.

Charlotte Elgaard
Charlotte Elgaard er student fra Favrskov Gymnasium og læser til ergoterapeut på VIA University College i Århus. Charlotte er ansvarlig for at opdatere "ugens udvalgte oplevelser", der udkommer hver onsdag på ByensNyt.