Tak for kaffe – Den svære kunst at tale sammen, Sct. Pauls Kirke

Dato/klokkeslæt
Dato: 18/11/2021
Kl.: 19:00 - 21:00

Sted
Sankt Pauls Kirke


Foredrag v/ debattør og fhv. folketingspolitiker Özlem Cekic.

Få råd og mod til den svære samtale, når Özlem i dette foredrag, baseret på hendes aktuelle bog “Tak for kaffe” (august 2021) giver konkrete redskaber til, hvordan vi alle kan blive bedre til at skabe konstruktive samtaler – om det er på arbejdspladsen, i privatlivet eller på de sociale medier kan vi alle tage et personligt ansvar for den gode dialog. Bogen er inddelt i fem rum over sociale sammenhænge, der ofte giver konflikter, og foredraget kan på samme måde vinkles til at have fokus på det rum, der er relevant for jer: Familiemiddagen – her spiller følelser en central rolle og uenighed kan være særligt svært i nære relationer. Personalemødet – hierarkier og magtrelationer, både de officielle og uofficielle, er her et vilkår, der vanskeliggør dialogen. De sociale medier – her er flokmentaliteten stærk og vi kan gemme os bag en skærm. Ofte går bølgerne højt og ord bliver misforstået, misfortolket og misbrugt. Forsamlinger – her kan faktorer som kropssprog, tidspres og dét faktum, der er publikum på, blive barrierer for den gode dialog. Skolen – her er vores dyrebareste på spil, nemlig vores børn. Det er samtidig her vores børn socialiseres og lærer at være i dialog. Fælles for alle rum, og uanset foredragets fokus, kommer Özlem med konkrete og genkendelige dagligdagseksempler på, hvordan vi kan skabe konstruktive samtaler. Med afsæt i personlige erfaringer fra de nævnte fem rum fortæller Özlem, hvordan hun selv har lært at flytte fokus fra, hvad andre gør forkert, til hvad hun også selv kan ændre. Bogen og foredraget er en inspiration til hvordan du kan håndtere, forebygge og i nogle tilfælde måske ligefrem løse konflikter med samtale.

Charlotte Elgaard
Charlotte Elgaard er student fra Favrskov Gymnasium og læser til ergoterapeut på VIA University College i Århus. Charlotte er ansvarlig for at opdatere "ugens udvalgte oplevelser", der udkommer hver onsdag på ByensNyt.