Ukrainere fik hyggelig søndag med bowling og fastelavnsboller i InSide

Red Barnets Familieoplevelsesklub og forpagter af Café InSide, Flemming Kristiansen, inviterede i går ukrainere bosiddende i Favrskov til hyggeligt samvær i Hammels kulturhus.

Eftermiddagen gik med bowling samt hygge med fastelavnsboller og kaffe, og flere af de tilstedeværende kender i forvejen Flemming Kristiansen ganske godt, da de er blevet ansat i Flemmings to restauranter. Udover Café InSide, forpagter Flemming også Pøt Mølle ved Frijsenborg, og her er fem ukrainere ansat til rengøring og opvask.

“Jeg er så imponeret af dem, for de kommer glade på jobbet og vil gerne tjene deres egne penge, så de kan sørge for dem selv. Så de vil gerne have et job, og efter en kort oplæring er de også rigtig gode til det. Den eneste udfordring er faktisk sproget, men det klarer vi med telefonen, fingrene og lidt engelsk. Jeg har svært ved at finde folk, så derfor er jeg glad for, at de siger ja til jobbet. Jeg har et godt samarbejde med jobkonsulent Tommy Funch Rasmussen fra Jobcenter Favrskov. Han går ind i det med hjertet, og så sker der altså noget. Det sætter jeg stor pris på”, siger Flemming til Favrskov Kommunes hjemmeside, hvor resten af artiklen kan læses.

Foto: Favrskov Kommune
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.