Ved årsskiftet til 2020, overtog Lene Just Jørgensen Hammel Frijsenborg Apotek, og havde set frem til, stille og roligt, at lære butikken og personalet godt at kende. Det vendte Covid-19 dog godt og grundigt om på.
Da landet lukkede ned 11. marts, begyndte en helt ny tilværelse for apoteket, og siden er det gået slag i slag med at forholde sig til de forskellige tiltag og restriktioner, der i en periode, nærmest kom fra time til time. Noget der har øget arbejdsmængden, men som personalet, ifølge Lene Just, har løst på fantastisk vis.
”Jeg havde i den grad set frem til, at lære butikken og personalet at kende stille og roligt, men det blev der vendt godt og grundigt om på, og har gjort det resten af året. Specielt i starten var det hårdt, fordi vi er underlagt så mange lovgivningskrav, som vi selvfølgelig overholder, hvilket i starten betød, at kravene blevet ændret løbende, nærmest døgnet rundt. Det har været hårdt, men jeg er dybt imponeret af mit personale, der virkelig har været gode til at håndtere tingene”, fortæller Lene til ByensNyt.
Julen står for døren, og også i Hammel Frijsenborg Apotek er der julestemning, med både julepynt og juletræ. Julefrokosten er dog udsat, da der er 12 ansatte, hvilket gør at man er for mange i forhold til at gå og spise.
”Vi har fået juletræ op i år med lys og kugler, det hører sig til, og så er der også kommet Bismarkstokke på, og sjovt nok, så er det altid et træ, der spiser stokkene hen ad vejen”, kommer det grinende fra Lene og fortsætter:
”Vi forsøger også at få hygget i personalegruppen, blandt andet med et årligt julemorgenmøde, hvor vi mødes en times tid inden åbningstid, hvor vi får god morgenmad, sagt glædelig jul og spillet noget bingo-banko. Så det er dejligt, og det har vi heldigvis også tid til”
Hendes egne juletraditioner er delvis aflyst, hvilket hun kun finder naturligt. Hun er dog ked af, at den årlige julefrokost med personalet er aflyst, men satser på, at der i 2021 bliver mulighed rådet bod på dette.
”Vi plejer at have forskellige familiejulefrokoster, men vi er både for mange og kommer fra forskellige dele af landet, så det giver ingen mening, at forsøge at gennemføre dem. Det skal vi nok overleve. Jeg er til gengæld mere ked af, at jeg ikke kan invitere personalet ud til en god middag, fordi det har de i den grad fortjent, men det må vi have til gode til 2021, hvor det forhåbentligt igen kan lade sig gøre”
