27. juli 2024

Halloween blev endnu engang et kæmpe hit i Hammel

Man skal holde fast ved det der fungerer og som folk synes er sjovt og (u)hyggeligt, og man må bare konstatere endnu engang, at Halloween i Hammel er en succes, både for store og små.

Der var som altid, fristes man til at sige, stuvende fyldt med mennesker i Østergade, da Hammel Handel her til aften fejrede Halloween med masser af gang i den over det meste af midtbyen. Helt naturligt var der mest gang i den i Østergade, og alle aldre var repræsenteret torsdag aften i det milde efterårsvejr.

Der var god aktivitet foran Nyt Syn Brilleriet, der havde danmarksmesteren i grill til at forkæle byens borgere

Eleverne fra Frijsenborg Efterskole var malet og klædt drabeligt ud, og i byens butikker var der græskar, spindelvæv, edderkopper og meget mere, og i Café Måms var kælderen forvandlet til Draculas hule, til store begejstring for både børn og voksne.

Hammel Toget var også pyntet til lejligheden, og var fyldt med glade passagerer ved hver tur, så duggen løb ned af togets vinduer. Der var også masser af mennesker i butikkerne, og ByensNyts udsendte fornemmede, at folk hyggede sig og endnu engang glædede sig over, at Halloween var kommet til byen

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler