16. august 2022

Vær med til troldeskattejagt og påskekonkurrence eller hent et påskekit

Hammel Bibliotek inviterer til kreative og sjove udendørs aktiviteter i påsken.

Selvom biblioteket ikke er åbent helt som normalt op til påske, er der hyggelige aktiviteter i vente. Fra mandag d. 22. marts kan man hente et påskekit i bibliotekets begrænsede åbningstid, der kan bruges til at fremstille påskepynt af perler. Alle er velkomne til at hænge pynt op i de nye træer ved hovedindgangen til biblioteket.

Udenfor biblioteket kan hele familien gå på påskejagt og være med i konkurrencen om et fint æg. Find alle de påskeharer, kyllinger og får, der gemmer sig i bibliotekernes vinduer, og send svaret på mail til biblioteket senest 2. påskedag. Find mailadressen på plakater ved biblioteket.

I skoven ved Kollerup Gods i Hadsten er der troldeskattejagt i hele påskeugen fra mandag d. 29. marts. Naturvejleder Vibe Søndergaard har igen i går sørget for et spændende spor i skoven, så snør de gode støvler og kom med på familietur på små 2 km – helt derind, hvor trolde og andre ægte skovvæsner gemmer sig. Husk coronasikker tilmelding på favrskovbib.dk, hvor alle deltagere også bliver udstyret med et skattekort.

Husk: Bibliotekets begrænsede åbningstid gælder også i påskeugen, hvor Hammel Bibliotek holder åbent mandag og onsdag kl. 15-17 .

Læs mere om påskeaktiviteter og andre nyheder på Favrskov Bibliotekernes Facebook og Instagram.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler