21. september 2021

Ny kommuneplan sendt i høring

Et forslag til en ny kommuneplan for Favrskov Kommune er netop blevet sendt i offentlig høring. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Forslaget til »Kommuneplan 2021-2032« blev vedtaget af byrådet den 15. december 2020. Den offentlige høring foregår i perioden fra den 7. januar til 5. marts 2021. Det er muligt at kommentere de enkelte dele af kommuneplanen på denne hjemmeside, hvor man også kan læse forslaget i sin helhed.

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er en samlet og overordnet plan, der viser hvordan byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig i de i næste 12 år. Den består både af overordnede politiske mål og af konkrete retningslinjer og rammer, som kan have betydning for dit byggeprojekt.

Udgangspunktet for forslaget til den nye kommuneplan er plan- og bæredygtighedsstrategien »Vækst i Favrskov«, som blev vedtaget i 2019. Heri kan man læse de strategiske og politiske mål for den nye kommuneplan.

Læs mere om kommuneplaner generelt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Virtuelt borgermøde

Som en del af den offentlige høring af den nye kommuneplan, vil der blive afholdt et virtuelt borgermøde den 28. januar 2021.

På dette møde vil udvalgte dele af den nye kommuneplan blive præsenteret, og det vil være muligt for deltagerne at stille spørgsmål via en chatfunktion.

Kommunen vil senere denne måned offentliggøre tidspunkt og et link til deltagelse. Det vil vi naturligvis også bringe her på ByensNyt.dk.

Læs mere om kommuneplanen

Har du lyst til at læse mere i forslaget til den nye kommuneplan, og muligvis danne dig et overblik over, hvad den kommer til at betyde for dig, så kan du finde den ved at klikke på dette link.

Jonas Søby Pedersen
Jonas Søby Pedersen er opvokset i Hadsten og uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet i juni 2020. Jonas interesserer sig for byplanlægning, infrastruktur og historie, og vil derfor primært skrive om det her på siden.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
13.1 ° C
13.6 °
12.8 °
85 %
6.7kmh
100 %
tirs
13 °
ons
19 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
17 °