I sidste del af portrættet om Sørine Gotfredsen bliver det til et kik på, hvad hun blandt andet har brugt tiden på, siden hun forlod Hadsten, og også fortællingen om, at hun gerne så sig selv være født meget tidligere.
Sørine Gotfredsen er nok det man vil kalde nationalkonservativ, og hun har løbende været i vælten omkring sine synspunkter vedrørende indvandring, kristendom, kønsroller og meget andet. Hun har siden slutningen af halvfemserne været fast inventar som meningsdanner og skriver jævnligt både til aviser og egne bøger.
“Jeg blev uddannet journalist og har primært skrevet om sport, men har så sidenhen kastet mig over debat og kultur. Jeg skriver også bøger i en lind strøm, og så skriver jeg fast til Berlingske og Kristlig Dagblad, så jeg betragter mig selv som præst og skribent. Jeg har en stor trang til at ytre mig, blandt andet om det multikulturelle samfund, mit generelle menneskesyn og så kristendommens position i samfundet, som jeg går så meget op i, at man ikke glemmer.”
Sørine Gotfredsen har i mange år følt, at hun er født alt for sent. Den teknologiske bølge er hun på ingen måde hoppet med på, og så savner hun i høj grad noget mere ro, som er svær at finde i en storby. Alligevel har hun svært ved at se, at hun indenfor de næste mange år flytter væk fra København.
“Jeg er meget lidt teknologisk anlagt og vil på mange måder ønske, at jeg var blevet født lang tid før de ting, der sætter tempoet op, var blevet opfundet. Jeg ville gerne være født før bilen, fjernsynet og i den grad internettet blev opfundet. Jeg er meget afhængig af at føle mig forankret i nogle omgivelser, jeg selv har indflydelse på. At der er en logisk sammenhæng mellem, at tingene bliver transporteret fra A-B”, siger hun.
“Jeg kan simpelthen ikke lide, at tingene er så accelereret, som de er i dag. Jeg tror på mange måder, at jeg ville have været et mere harmonisk menneske, hvis jeg var født før det store teknologiske gennembrud. Det passer ikke rigtigt til mig, og når man så bor i en storby, så går tingene bare endnu hurtigere, og det passer ikke rigtigt til mig. Jeg ville helst bo i fred og stilhed ude i naturen, men det er bare så enormt svært, når man først på en eller anden måde er blevet forankret i byen med venner og familie samt arbejde.”
