Årets Sct. Hans båltale, skrevet af arkitekt Ove Rosenkvist
Dette forår, 2020, vil blive husket! Coronaen satte en stopper for den gode forsamling i venners lag i 8370, som f.eks. Sct. Hans Aften. Når bålet blusser op og alle stemmer i med Holger Drachmanns ”Vi elsker vort land…” bliver der en lun stemning. Forinden har der været en Sct. Hans tale:
Mine damer og herrer.
Da vores søn Per var 7 år og i ”spørge-Jørgen-alderen,” spurgte han om, hvad der havde størst betydning for menneskene i gamle dage. Nu er jeg en årgang, hvor børn fik svar, når de spurgte fornuftigt.Dengang vidste vi ikke, at man blot skal sige: Hvad synes du selv? Så knægtens hjerne-celler blev aktiverede. Nej, han fik i stedet et langt faderligt foredrag om ilden, der bringer lys og varme i den mørke tid, og så kunne jagtbyttet stegs over bålet.
Hvor kommer ilden fra?
Nu ved den øvede far, der hurtigt kommer et nyt spørgsmål, og ganske rigtigt, så spurgte han fiffigt: Ja, men hvor kommer ilden fra? Nu sidder I og tænker, hvad skal man svare til det. Det enkle svar vil være, at et lyn slog ned i busk, der brød i brand, og så fandt den snilde stenaldermand på at holde ilde ved lige med tørt græs og flere grene. Gik ilden ud, kunne den tændes ved at gnide to stykker tørt træ mod hinanden, med høj hastighed. Længere fremme i historien skete det ved at slå stål mod en flintsten og så fange gnisten i tørt mos. Men sådan gik det slet ikke til!
Sagnet fortæller
Hvis man vil have ungdommen til lytte og tænke, så skal man fortælle en historie. Små børn elsker historier, og større børn kan se meningen bag historien. ”Far hvem er din helt?” spurgte Per så pludseligt med den evne en Rosenkvist har for at springe fra det ene emne til det andet. Der fik jeg ham! Det er Prometheus, sagde jeg. Kender du ham? spurgte Per forhåbningsfuldt. Nej, der er vist ingen, der har mødt ham, for han var en af de græske guder, fætter til overguden Zeus. Prometheus, betød den forudseende. Han var menneskets bedste ven. Han lærte dem at bygge huse, læse og regne, at bygge skibe og dyrke korn. Efterhånden synes mennesket, at det kunne klare sig uden Gud, for det gik jo meget godt. Men nu blev Zeus så vred, at han tog ilden fra mennesket. Så kunne de lære det!
Han hentede ilden
Det synes Prometheus var uretfærdigt. Han fandt en plante med en kraftig stængel og gik op på Gudernes hellige bjerg Olympen for at hente ilden tilbage til mennesket. Det skulle han ikke have gjort! Nu blev Zeus meget vred på Prometheus. Han havde vist overmod, det kaldte de gamle grækere Hybris. Nu skulle han straffes. Zeus befalede smedeguden Hefaistos at lænke Prometheus til et bjerg i Kaukasus. Hver dag skulle en kæmpe ørn komme flyvende og hakke i hans lever. I løbet af natten voksede leveren ud. (Leveren er valgt, fordi man dengang troede at de laveste begær sad i leveren.)
Her stoppede jeg op i fortællingen for at høre om Per var med. Synes du ikke det var forfærdeligt?
Han så helt bedrøvet ud, da han svarede: Jo, stakkels ørn, lever til middag hver dag! Det er sommetider børn har fokus på andre ting end det, det handler om. Nå, men til sidst kom en anden af Zeus’ sønner, Herakles, til Kaukasus, hvor han skød ørnen og befriede Prometheus. Det var sagnets måde at fortælle, hvordan det oprindelige forhold mellem mennesker og Gud, mellem himmel og jord blev genoprettet.
Prometheus blev nu som før Gudernes ven og rådgiver. Han reddede mennesket fra undergang ved at bringe det ilden, så det fik et middel til at beherske naturen og dens kræfter.
Hvad med Per?’
Og hvordan er det så gået Hadstendrengen Per? Han er i dag 53 år og bor i New York, hvor han er ekspert i sygepleje. Han har de sidste par måneder kæmpet mod Coronaen. De billeder han sender hjem, viser ham i rumdragt.
Per synes stadig det er vigtig ikke at fryse og sulte, for så får man et godt helbred, og det ønsker han alle her nær årets længste dag. Det var nu godt ham Prometheus bragte ilden til mennesket, ellers kunne vi ikke tænde vores bål i aften.
Jeg skulle hilse fra Per i USA og ønske et rigtigt godt Sct. Hans bål.
