25. januar 2025

Tæt på Bente Frederiksen

I byensNyts føljeton, hvor vi går tæt på lokale profiler med 8 faste spørgsmål er turen denne gang kommet til Bente Winther Frederiksen, der er frisørmester i Byens Frisør i Søndergade.

  1. Hvor længe har du boet i 8370?

Hele mit liv

2. Hvad er du mest glad for ved at bo i 8370?

Jeg er mest glad for naturen, det gode naboskab og sammenholdet der er i lokalsamfundet

3. Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8370?

De kulturtilbud jeg bruger mest nu til dags er biografen og Sløjfen, da jeg havde mindre børn var vi også tit på biblioteket.

4. Dyrker du sport/motion i 8370?

Ja, jeg cykler på arbejde langt de fleste dage og bruger motionscentret ca en gang om ugen. Derudover går jeg tur i Hadbjergs folkeskov.

5. Er du medlem af en forening i 8370?

Jeg er medlem af Handelsstandsforeningen i Hadsten fordi den gør et stort arbejde for at fremme samarbejdet forretningerne imellem og har fokus på at skabe hygge og gode oplevelser for kunderne.

6. Har du et sted i 8370, som betyder noget særligt for dig?

Jeg vil nævne tre særlige ting. Hadbjerg by har en særlig plads i mit hjerte. Her er jeg opvokset og jeg bor her selv. Igennem mit liv har friluftbadet i Hadsten betydet rigtig meget for mig. Det eksisterer desværre ikke længere, men jeg nåede at have fornøjelse af det både selv som ung og senere da jeg fik børn. Sportsforeningen ØHG har væren en stor del af mit liv som barn og ung hvor jeg spillede både håndbold og fodbold.

7. Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til byen eller måske et tip, som alle bare burde kende til?

Nye tilflyttere skal vide at vi har en rigtig fin kælkebakke inde i Hadbjergs folkeskov hvor børn (og forældre) kan suse afsted. Der er også blevet etableret en indhegnet hundeskov hvor der er afsat et stort areal de kan løbe og lege på. I sløjfen er der mange fine arrangementer året rundt, og her vil jeg særligt fremhæve nytårskoncerten. Generelt har 8370 et bredt udvalg af butikker, hvor man kan få det meste. Lysnet ved Vissing er et anbefalelsesværdigt udflugtsmål. Det ligger 131 meter over havet og der er en skøn natur og udsigt.

8. 8370 har jo det meste, men er der noget som du savner?

Jeg savner absolut en svømmehal i Hadsten! Samt en cykelsti fra Hadsten til Hadbjerg.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler