ByensNyt har med de vanlige 8 spørgsmål denne gang valgt at kaste lys på Jane Stampe Christensen, der gennem mange år tidligere var formand for Hadsten Idrætskreds, men som i dag i stedet slår sine folder i Sløjfens bestyrelse.
Stilling: Pædagog i Skole/SFO på Tungelundskolen, Thorsø
- Hvor længe har du boet i 8370?
Siden 1988 – 33 år
2. Hvad er du mest glad for ved at bo i 8370?
Jeg holder virkelig meget af naturen og foreningslivet.
3. Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8370?
Da jeg gerne bakker op omkring det lokale, bruger jeg både biografen, Sløjfen, og tager til både håndbold og fodboldkampe, gymnastikopvisninger, kunstudstillinger og ture i lokalområdet, som besøg af Høje Stene.
4. Dyrker du sport/motion i 8370?
Har valgt pt. ikke at være i en forening, men får gået mange ture i vores lokalområde.
5. Er du medlem af en forening i 8370?
Har i mange år været involveret i HIK (Hadsten Idrætskreds) både som instruktør og i bestyrelsen i 25 år. Efter så mange år på banen, har jeg valgt at tage en pause fra sportens verden.
Jeg sidder med i Sløjfens bestyrelses, hvor jeg må komme med mine bud på hvad kulturlivet i Hadsten, skal have at byde på. Vi er pt. i et spændende forløb med udvidelse af Kulturhus Sløjfen og ikke mindst en fornyelse af området udenom Sløjfen.
6. Har du et sted i 8370, som betyder noget særligt for dig
Hadsten har virkelig meget flot natur og områder, hvor man kan kigge vidt omkring.
7. Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til byen eller måske et tip, som alle bare burde kende til?
Turen rundt om Kollerup (start ved Kollerup Møllekro , se den gl. vandmølle og søen – gå over Ødumvej, se godset, over banen, følg grusvej og kom ud på Gl. sellingvej) en skøn tur. Et besøg til Lysnet i Vissing, hvor man kan opleve meget natur og få en meget flot udsigt.
8. 8370 har jo det meste, men er der noget som du savner?
En legeplads for børn i alle aldre , gerne ved Sløjfen.