Hvordan udspiller konflikten sig mellem palæstinenserne og israelerne konkret på Vestbredden og, hvordan er det at være frivillig dansker i et konfliktområde?
‘Aftentanker på FG’ byder igen velkommen til et inspirerende aftenoplæg, som er gratis for alle i lokalområdet.
Mandag d. 24. november fra kl. 19.00-20.30 kommer menneskerettighedsobservatør Anne Yde Vestergaard op på Favrskov Gymnasium og fortæller om hendes oplevelser (Anne er også tidligere elev på FG).
“Netop hjemvendt fra Vestbredden vil Anne fortælle om hendes oplevelse som frivillig menneskerettighedsobservatør og give perspektiver og stemme til nogle af de mennesker som lider under konflikten. Derudover har hun også friske perspektiver på fredsituationen i området”, lyder det fra Favrskov Gymnasium.
Kom til et åbent aftenarrangement i kantinen på Favrskov Gymnasium og få nye perspektiver. Oplægget varer ca. 60 minutter og så vil der være muligheder for spørgsmål.














