26. september 2022

Det blev travet, løbet og samlet penge ind til den store guldmedalje

Arrangørerne af Stafet for Livet med formand Toni Olesen i spidsen har al mulig grund til at være stolte over weekendens Stafet for Livet arrangement.

Årets figtertale blev afholdt af borgmester Lars Storgaard som fattet men med stor indføling fortalte sin meget personlige og bevægende beretning om at have kræften helt inde på livet men vigtigheden af fortsat at bevare håbet.

Flere af de deltagende fightere var efterfølgende henne forbi borgmesteren for at takke ham for den flotte tale.

Dernæst gik stafetten i gang og traditionen tro med fghterne forrest på den lille rute inden man kunne åbne stafetten. Stafetten er to ruter på henholdsvis 1,2 km og på 600 meter, som man kan tilbagelægge til fods enten gående eller løbende og en moutainbike rute på ca. 3½ km. og man kan tage de enkelte ruter lige så mange gange som man har lyst til og det hele kostede kun 100 kr.

Straks efter starten opførte et hold fightere en flot opvisning med qui gong, der er mindfullness i bevægelse en slags kinesisk yoga. Holdet mødes en gang om ugen, for at træne krop og sjæl.

Undervejs i løbet af dagen var der underholdning og optrædender på Onlinesynlighed.dk-scenen og konkurencer i bl.a. kongespil eller vikingespil, som det også kaldes. Flere af de deltagende hold havde tager grill med og sørgede for aftensmad til deres hold.

Fra scenen holdt Toni Olesen med mikrofonen styr på det hele og kædede alle de gode aktivieter sammen.

Kl. 20.00 var der auktion om de mange flotte donerede effekter fra byens butikker og virksomheder.

Efter auktionen blev der gjort klar til den traditionsrige mindehøjtidelighed lysceremonien, hvor man samles for at mindes dem, som ikke er her mere. Den nye provst René Høegh holdt en meget flot mindetale og erindrede os om, at livet skal leves, også når det hele ser aller sortest ud og kirkesanger Rikke Suurland sang tre meget smukke sange inden deltagerne tog poserne med lys og bevægende sig stille ud i mørket for at placere poserne rundt på ruten.

Herefter blev der igen givet fri til hygge, løbe- og traveture på ruterne.

Til midnat var der banko, som igen havde et bugnende gavebord, så der var mange der gik hjem med kaffe, chokolade, vin og meget mere.

Stafetten fortsatte for enkelte deltagere natten igennem og næste formiddag kl. lidt i 11.00 samledes de der var tilbage til en sidste tur rundt på ruten, inden formand Toni Olesen kunne sige tak for i år.

Det som stafetten i år måske måtte mangle i antallet af deltagere blev til fulde indfriet i oplevelser for dem der rent faktisk var med. Fællesskabet til Stafet for Livet er helt unikt. Man morer sig, man bevæges, man motionerer og samles om en vigtig sag og man kan være med i 10 minutter eller i en hel weekend. Det er helt op til den enkelte.

Der bliver skabt en kæmpe indsats fra arangørerne og en ganske imponerende donation til Kræftens Bekæmpelse og vi har her i byen et arrangement, som andre byer kan spejle sig i. Det sidste blev da også bekræftet, da jeg talte med en af Kræftens Bekæmpelse nationale repræsentanter der var forbi arrangementet lørdag eftermiddag. Hun var synligt duperet over de mange tiltag vi her i byen har i arrangementet. Flotte direkte sponsorater fra bl.a. Hadsten Optik, rundesponsorater fra EDC Huset Hadsten, Innerwheel og Rotary Hadstens sponsorveste, scene-sponsorat, skilte-sponsorater fra bl.a. ByensNyt, auktion, forskellige optrædende og meget meget mere. Hun tog rigtig meget med sig hjem til inspiration til andre stafetter landet over.

På ByensNyt er vi glade for at kunne støtte op om arrangementet og vi vil opfordre alle til at sætte datoen af næste år og møde talstærkt op til et fantastisk arrangement for en sag som på den ene eller anden måde berører os alle

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler