I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget i november, blev der også afholdt valg til Ældrerådet, hvor personer over 60 år havde stemmeret.
Ældrerådet er et upolitisk organ, der blandt andet rådgiver byrådet i forbindelse med udformning og tilrettelæggelse af kommunens politik på ældreområdet. Ældrerådet bliver også hørt i alle spørgsmål, der vedrører den ældre del af befolkningen.
Der holdes møder en gang om måneden, hvor forskellige emner debatteres, blandt andet hjemmepleje, madservice,. plejehjem dagcentre og lokale trafikforhold. Der sidder i alt ni medlemmer i rådet, der vælges for fire år ad gangen.
Det nye Ældreråd, der tiltræder 1. januar har haft deres første møde, hvor de har konstitueret sig, og det ser således ud.
Medlemmerne er:
Bente Skytthe
Erik Bertelsen (formand)
Gert Jensen
Hanne Gram (næstformand)
Jette Hansen
Kaj Agerskov
Michael Etzerodt
Orla Nielsen
Solveig Jensen
Forretningsudvalget består af formanden, næstformanden og Michael Etzerodt.














