6. oktober 2024

Favrskov Forsyning hæver priserne i 2024

På byrådsmødet den 31.oktober godkendte byrådet i Favrskov Kommune taksterne for 2024 for spildevand- og affaldsområdet. Overordnet set bliver det dyrere at være kunde i Favrskov Forsyning til næste år.

På spildevandsområdet stiger taksten for vandafledning fra 43,03 kr. inkl. moms i 2023 til 48,00 kr. i 2024. Samtidig stiger taksten for det faste bidrag fra 714 kr. i 2023 til 750 kr. i 2024. Det betyder i praksis, at en husstand med et årligt forbrug på 150 m3 vand, i 2024 skal betale 7.950 kr. mod 7.178 kr. 2023. Det er en stigning på 11% og 772 kr.

Stigningen i taksterne sker ifølge Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning, primært som konsekvens af et faldende vandforbrug på ca. 5%.

– Høj inflation og høje energipriser kan være medvirkende til, at folk sparer på andre områder. Eksempelvis ved at skrue ned for vandforbruget. Og når vandforbruget falder, reduceres indtægterne fra håndtering af spildevand. Samtidig er omkostningerne til at drive et renseanlæg og ledninger stort set uforandret, hvilket betyder at den samlede omkostning pr. m3 stiger.

Derudover har Favrskov Spildevand A/S de seneste år haft et overskud i driftsbudgettet, hvilket har gjort det muligt at holde taksterne nede. Men i 2024 er taksten baseret på, at omkostninger og investeringer betales over taksterne, og altså uden optagelse af nye lån.

Lille stigning på affald

På affaldsområdet vil taksterne ligeledes stige. For en almindelig husstand vil den samlede omkostning i 2024 blive 4.212 kr. I år har taksten bestået af sammensatte takser for den ”gamle” de første fire måneder af året, og for de sidste otte måneder på den nye sorteringsordning. Den samlede udgift har i 2023 været 3.988 kr. for en almindelig husstand. Omkostningen er samlet i tre takster: indsamling af rest- og madaffald, tømning af genbrugsbeholdere og kasse til farligt affald samt adgang til at benytte kommunens fire genbrugspladser. Årsagen til takststigningen kan primært henvises til den nye affaldssortering, der trådte i kraft i maj 2023.

– I 2022 vurderede vi, at indførelsen af den nye nationale affaldssortering i 10 fraktioner
ville medføre prisstigninger på 575-650 kr., når ordningerne var fuldt indført. Implementeringen af den nye sortering er udført, og vi kan nu konstatere, at taksterne for en husstand er steget med 634 kr. fra 2022 til 2024, forklarer Sara Funch.Taksten for brug af genbrugspladsen for private kunder ændres ikke fra 2023 til 2024 og er på 1.615 kr.

For kunder i etageejendomme er taksten fortsat på 1.290 kr.Til gengæld reguleres taksterne for virksomhedernes adgang til genbrugspladserne, så en håndværkervirksomhed i 2024 skal betale 10.750 kr. for et årsabonnement til første bil (10.000 kr. i 2023), og for øvrige virksomheder sættes taksten op til 4.250 kr. (4.000 i 2023).Taksterne på affalds- og spildevandsområderne er baseret på princippet om, at økonomien skal ”hvile i sig selv”, hvor eventuelle over- og underskud overføres til senere regulering af taksterne.

page1image2816531936

page1image2816542512

page1image2816545040

page1image2816556144

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler