Torsdag 20. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Favrskov Kommune vil gennem foreninger inspirere til det gode seniorliv

Foto: HOG Senioridræt

Til september afholder Favrskov Kommune en række arrangementer, hvor overskriften er “den gode overgang”, og skal være med til at inspirere folk der står over for eller netop er trådt ind i seniorlivet.

Arrangementerne byder blandt andet på et oplæg af forfatter og forsker Aske Juul Lassen, der har skrevet bogen ’De nye gamle’. Han giver et levende indblik i, hvordan nutidens seniorer omskriver fortællingen om alderdom og skaber nye former for engagement og udvikling. 

Foreningslivet og de mange aktiviteter spiller ofte en stor rolle i seniorlivet, og derfor inviteres kommunens foreninger også til at deltage med en bod på én eller flere af dagene. Foreningerne får mulighed for at præsentere deres aktiviteter, fortælle om fællesskabet og vise, hvordan man som ny pensionist kan blive en del af det. Dermed får borgerne et indblik i de mange muligheder i nærområdet, og foreningerne får en platform til at møde nye interesserede og rekruttere kommende frivillige/medlemmer. 

Datoer og steder:

  • 16. september – Uhresalen, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
  • 17. september – Lilleåsalen, Hadsten Kulturhus Sløjfen
  • 30. september – Store sal, Hammel Kulturhus InSide
  • 1. oktober – Samlingssalen, Ulstrup Skole

Alle arrangementer er fra kl. 16.30-18.30. Foreningerne kan stille op en time inden da, og det er gratis at deltage. Kommunen sørger for borde og lidt vådt og tørt til standene. 

Programmet for dagene er:

  • Kl. 16.30-17: Velkomst og kaffe
  • Kl. 17-17.45 Oplæg v. Aske Juul Lassen
  • Kl. 17.45-18.30/19: Gå på opdagelse mellem stande

Hvis I som forening har lyst til at have en stand, så tilmeld jer på bibliotekernes hjemmeside

Kilde: Favrskov Kommune

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.