Uventede sms’er, mails og telefonopkald kræver ekstra opmærksomhed efter det omfattende læk af CPR-oplysninger. Jonas Lindgaard, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland, opfordrer til at dobbelttjekke henvendelser – også når personen i den anden ende virker troværdig.
Uvedkommende har fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på omkring 8,8 millioner registrerede personer gennem misbrug af en dansk virksomheds lovlige adgang til CPR-systemet. Oplysningerne omfatter både nulevende, udrejste og afdøde personer.
Det giver anledning til at være ekstra opmærksom på forsøg på svindel, mener Jonas Lindgaard, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland. Hans vigtigste råd er enkelt:
“Stop op, hvis nogen uventet kontakter dig og beder dig om at gøre noget.”
Svindlere forsøger ofte at få modtageren til at handle hurtigt. De kan ringe og sige, at der er problemer med en konto, sende en sms om levering af en pakke eller skrive, at nogle oplysninger skal opdateres.
Med adgang til personlige oplysninger kan henvendelserne blive endnu mere overbevisende. Men at personen kender ens navn, adresse eller CPR-nummer, beviser ikke, at vedkommende er den, han eller hun udgiver sig for at være, understreger Jonas Lindgaard.
Find selv det officielle nummer
Ved en uventet sms eller mail er rådet at lade være med at klikke på linket og i stedet selv gå ind på virksomhedens eller myndighedens officielle hjemmeside eller app. Ringer nogen og beder om at få udført en handling, bør man lægge på, finde det officielle nummer og selv ringe tilbage.
“Og del ALDRIG dine MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger med andre. Heller ikke hvis personen siger, at vedkommende er fra banken, politiet eller en anden myndighed,” siger Jonas Lindgaard.
Han fremhæver, at svindlere kan være både venlige, professionelle og meget overbevisende. De forsøger at skabe tryghed, før de beder om noget, og kan kende detaljer om både personen og økonomien.
En ægte bankmedarbejder vil imidlertid aldrig bede en kunde godkende en overførsel til en såkaldt sikker konto eller udlevere sine koder.
Banken sender ikke nogen for at hente kortet
Jonas Lindgaard peger også på den såkaldte bankbudssvindel. Her ringer en person først og fortæller, at betalingskortet er kompromitteret. Derefter bliver en anden person sendt ud for at hente kortet.
“Vi ser desværre også eksempler på den såkaldte bankbudssvindel, hvor en person først ringer og fortæller, at kortet er kompromitteret, og derefter sender en anden person ud for at hente kortet. Husk derfor, at banker og myndigheder aldrig sender medarbejdere ud efter betalingskort, koder eller andre værdier,” siger han.
Det er i orden at være skeptisk
Opfordringen til at være forsigtig kan også betyde, at kunderne bliver skeptiske, når det faktisk er sparekassen, der kontakter dem. Det har Jonas Lindgaard forståelse for.
“Vi synes ikke, at du er besværlig, hvis du stiller spørgsmål og dobbelttjekker, når noget føles forkert. Tværtimod, så synes vi, at du handler helt fornuftigt,” siger han.
Det kan føles akavet at være mistænksom over for en venlig person i telefonen. Men ifølge afdelingsdirektøren er det bedre at bruge et minut eller to på at undersøge en henvendelse end at fortryde bagefter.
