23. oktober 2024

Foråret byder på nye kræfter til ByensNyt

I løbet af de kommende uger vil Caroline Balslev være at finde som skribent for ByensNyt.

Forår betyder forandring, og det gør sig også gældende hos ByensNyt. Redaktionen kan nemlig byde velkommen til journalist Caroline Balslev, der vil være at finde i spalterne den kommende tid.

Caroline er nyuddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tidligere har hun skrevet for Midtjyllands Avis, hvor hun blandt andet har dækket dele af Favrskov Kommune. Caroline har derfor et godt kendskab til lokaljournalistikken, som hun glæder sig til at komme tilbage til.

“Lokaljournalistik er noget helt særligt, og jeg er glad for muligheden for at kunne arbejde endnu mere med det. Og tilmed i et område, hvor der sker så mange ting. ByensNyt dækker nogle skønne byer, og jeg glæder mig til at lære dem endnu bedre at kende,” siger journalisten, der er født og opvokset i København, men i dag bor i Aarhus.

Også redaktionen glæder sig til det kommende samarbejde.

“Vi er glade for at Caroline bliver en del af holdet den næste tid, og vi er sikre på, at hun kommer til at gøre et godt stykke arbejde,” siger Jonas Hooge, redaktør på ByensNyt.

Relaterede artikler