Søndag d. 24. august kl. 10.00-12.00 er der igen Hadsten Træf i det store telt på Lilleåmarked. Her kan gamle venner og kolleger fra Hadsten mødes til en kop kaffe eller en øl.

der mødes til Hadsten Træf (privat foto)
Initiativtager Gregers Petersen fortæller, at alle med tilknytning til Hadsten er velkommen.
Det er her man kan mødes med gamle naboer, skolekammerater eller dine kolleger fra byens virksomheder. Eller måske mødes du bare med nogen af dem du gik sammen med den gang, hvor du drak din cociobajer ved Max’s Pølsevogn ved brorampen eller du købte din softice i Isbjørnen eller mødtes med vennerne i Svømmeren, som det gamle friluftsbad hed i folkemunde.
Der er fri entré og arrangementet plejer at tiltrække mellem 100 og 200 deltagere. Nogle har været med siden starten for 22 år siden og i nogle familier møder 4 generationer af samme familie op














