Vi får højere indkomst generelt i Danmark, hvilket også gør sig gældende i Favrskov Kommune. Her er stigningen dog knapt så stor som landsgennemsnittet. Det er en af konklusionerne i en større analyse, foretaget af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
Siden 2014 er indkomsten steget med 8,7 procent i Danmark, og størst er stigningen i Storkøbenhavn, hvor indkomsten blandt andet i Københavns Kommune er steget med 21 procent.
I Favrskov er indkomsten også steget, men i et noget mere moderat tempo. Her er stigningen på 6,9 procent, og i gennemsnit er indkomsten hos indbyggerne i kommunen på 314.700 kroner om året. Det beløb er til gengæld noget højere end landsgennemsnittet, som er på 295.400 kroner.
Måske ikke overraskende, er det Gentofte Kommune der har den højeste årsindkomst med et gennemsnit på 710.000 kroner, skarpt forfulgt af Rudersdal Kommune.
Du kan læse hele rapporten lige her













