Onsdag 19. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Kollerup Mølles biltræf blev et tilløbsstykke

Der er i den grad kommet gang i Kollerup Mølle efter ejerskiftet sidste år, hvor Rolf Mørkøre overtog kroen i udkanten af Hadsten.

Ud over at agere moderne krostue, så har Kollerup Mølle igangsat en masse nye tiltag, og et af dem blev præsenteret i går. Under navnet ” Classic Cars & Bike Meet”, var der i går linet op med den ene flotte bil efter den anden, som mødtes på kroens store parkeringsplads.

Efter en køretur rundt i landskabet, sluttede man af ved Kollerup Mølle, hvor der var tændt op i grillen, hvorfra man serverede store grillpølser og brød der kunne nydes sammen med en frisktappet fadøl.

Der var særdeles god stemning, og mange kiggede forbi arrangementet, for at nyde de flotte biler i det skønne forårsvejr.

I følge Kollerup Mølles Facebookside, er det planen at lave et-to lignende arrangementer i løbet af året.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.