18. januar 2025

Kom til hygge og bogsnak på biblioteket

På udkig efter en ny bog at læse? Eller måske et par gaveideer til din læseglade partner? Så kom til bogcafé på biblioteket. 

Opskriften er ganske enkelt: Kaffe, småkager og tre engagerede bibliotekarer. Mix det hele sammen og så får du en bogcafé. Et hyggeligt koncept, hvor bibliotekarerne serverer bud på årets bedste romaner, krimier og fagbøger. Der bliver altså rig mulighed for at hente inspiration til hvilke bøger, der bør læses i vinterens løb – eller måske gives i julegave.

Det hele starter den 23. november i Ulstrup kl. 19:30. Herefter vil der være café i Hadsten den 29. november, Hammel den 5. december og Hinnerup den 6. december – lige i rette tid til at bøgerne kan købes inden juleferien.

Der er sørget for, at der bliver lidt til en hver smag – og så er der selvfølgelig også småkager og kaffe, som det hører sig til på en café. Der er altså garanti for hygge og for at gå hjem med et par ekstra punkter til læselisten. Arrangementet er gratis, men man skal tilmelde sig. Det kan man gøre på Favrskovbib.dk eller det lokale bibliotek.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler