Der har netop været afholdt generalforsamling i Natteravnene Hadsten og Hinnerup, og igen i år blev mødet afholdt digitalt grundet Corona-situationen.
Foreningen tæller godt 35 personer, der alle er med til at sikre et trygt natteliv i både Hadsten, Hinnerup og såmænd også Hammel, hvor man startede op sidst i 2021. Foreningens formand, Heidi Siem, håber på, at flere har lyst til at give en hånd med, så man sikrer at der er folk på gaden hver weekend.
“Vi kunne godt bruge en del flere, da vi jo dækker tre byer, og her er 35 mand lige i underkanten, hvis vi skal være på gaden hver weekend. Vi er med til, at gøre det trygt at færdes i byen som ung i nattelivet, og hvis man har et barn i den alder, så kunne man jo overveje at blive frivillig i foreningen”, lyder det fra Heidi.
Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:
Heidi Hagen Siem forkvinde / formand
Ole Jensen kasserer
Marianne Lajer sekretær
Bo Berggreen turplanlægger
Lotte Skau Rasmussen Turplanlægger fra Hammel
Bjarne Pedersen, medlem
Erik Stenfelt suppeant