ByensNyt går nu sammen med vores partner Rieck Advokater om at besvare juridiske spørgsmål, der måtte optage vores læsere, og give gode råd.
Hvis dit spørgsmål bliver offentliggjort på ByensNyt vil det ske i anonymiseret form, så du som spørger ikke kan identificeres.
Svarene vil i almindelighed være advokatens overordnede betragtninger, som absolut ikke er udtømmende for alle situationer men som oftest vil opleves som et godt fingerpeg.
Vi indleder med et spørgsmål som Lars Rieck tidligere har modtaget om, hvad man som forældre kan gøre, hvis man er bange for at ens børn ikke kan administrere en arv.
SPØRGSMÅL
Min kone og jeg overvejer at oprette testamente, men står desværre i den situation at vores dreng har et alkoholmisbrug og færdes i en omgangskreds fyldt med misbrug. Han vil ikke være i stand til at forvalte en stor arv på fornuftig vis, og vi frygter derfor at alle pengene vil være væk kort efter han arver. Vi har ikke lyst til at gøre ham arveløs, for han er trods alt vores søn, men hvad kan vi gøre?
Tak for dit relevante spørgsmål, som jeg efter bedste evne vil forsøge at besvare nedenfor. Jeg antager i mit nedennævnte svar, at I er gift uden særeje og der er tale om ét fællesbarn uden andre søskende.
Uskiftet bo
Når I er gift og I har et fællesbarn, vil længstlevende have mulighed for at sidde i uskiftet bo, dvs. at det først er ved længstlevendes død der sker udbetaling af arven.
Arveløs og tvangsarvinger
Først og fremmest skal jeg slå fast, at der ikke i de danske arveregler er mulighed for at gøre vores børn arveløse ved oprettelse af testamente. Den danske arvelovgivning bestemmer således, at hvis du efterlader dig ægtefælle eller børn, så er 25% af arven at anse som tvangsarv, som således skal tilfalde vores såkaldte tvangsarvinger.
Tvangsarvinger er i loven bestemt som ægtefælle og/eller børn, hvor en eventuel ægtefælle skal arve halvdelen af tvangsarven, og børnene den anden halvdel til lige deling. I jeres situation vil jeres søn som ene arving imidlertid arve hele arven efter længstlevende, og hele arven vil således komme til udbetaling, når boet er færdigbehandlet efter længstlevendes død.
Båndlæggelse
En oplagt mulighed for at hjælpe jeres søn med at forvalte arven, kan imidlertid være ved at båndlægge arven. Båndlæggelse af arven indebærer, at I som testator i et testamente bestemmer, at arven til sin tid skal udbetales på en konkret måde som I bestemmer i testamentet, eventuelt i lige store portioner hen over en årrække eller ved bestemte tidspunkter i hans liv.
I skal dog være opmærksomme på, at der gælder en aldersgrænse på 25 år for selve tvangsarven, hvor det i lov er bestemt at tvangsarven på 25% senest skal udbetales. Den resterende del på 75% kan dog båndlægges lige så længe I ønsker det, og udbetaling vil ske efter jeres ønsker (i langt de fleste tilfælde).
En mulighed i jeres situation kunne derfor være at bestemme, at udbetaling af friarven skal ske måneds- eller kvartalsvis i lige store portioner i en fastlagt periode, indtil hele arven er anvendt. Derudover kan I bestemme at der løbende skal kunne ske frigivelse af beløb ved dokumenteret indlæggelse på misbrugscenter, terapi hos psykolog eller anden misbrugsbehandling, så det sikres at den båndlagte kapital rent faktisk kunne være medvirkende til at behandle misbruget.
Ved båndlæggelse af arven i et testamente er det i princippet kun fantasien som sætter grænserne for hvornår og hvordan at arven skal båndlægges, så længe der tages højde for at tvangsarven skal udbetales senest ved den fyldte 25. år. Der er således stor frihed til at indrette sin båndlæggelsesklausul efter netop ens konkrete situation og ønsker.
Det er mit håb at ovennævnte besvarer dit spørgsmål, men det kræver ofte juridisk indsigt og rådgivning for at finde den bedst mulige løsning i den enkelte sag, og vil derfor anbefale jer at søge rådgivning hos en advokat med speciale i familieret, hvis det er noget som I ønsker at gå videre med.
I er naturligvis velkommen til at kontakte RIECK Advokater ved spørgsmål og bistand til oprettelse af et testamente eller andre juridiske spørgsmål.
Har du et juridisk spørgsmål til advokaten på ByensNyt kan du sende det til LRS@rieck-advokater.dk . Vi kan ikke garantere at alle får svar.
