I slutningen af august er der for tredje år i streg KVAS Festival, og endnu engang er det lykkedes festivalen, der er rettet mod ungdommen i Favrskov, at hente en stort navn i Hadsten.
I premieren på KVAS formåede man blandt andet at hente Aphaca og Bogfinkevej til festivalen i Kulturhus Sløjfen, mens man sidste år havde Downtown July som hovednavn.
Nu har de så gjort det igen, de gode folk fra KVAS, og hentet et af de største unge, danske popbands til årets festival. Der er tale om Patina, og skulle der ikke ringe en klokken til at starte med, så lyt med på videoen nedenunder, som er fra bandets optræden på den netop overståede North Side Festival.
Er man fast seer på “Hotel Romantik” kender man formentlig godt sangen, der er titelnummeret til den populære serie der netop har rullet henover skærmen på DR TV. Nummeret hedder “Genstart” og har lige godt fire millioner afspilninger på Spotify, mens bandets andet helt store hit “Flammer Rammer” har 4,5 millioner afspilninger. Den får I også en lille forsmag på her:
Så der er lagt op til lidt af en fest, når Patina indtager scenen på KVAS som aftenens sidste orkester, omkring klokken 22 d. 29. august.
Patina er indtil videre det første navn som er blevet præsenteret, men det er da også en ganske solid start. Festivalen, der arrangeres af unge, får støtte fra Favrskov Kommune, og har derudover fået penge fra diverse fonde der blandt andet tæller ELRO Fonden og Carlsberg Fondet.













