I sidste uge døde Lars Toft Hansen, der indtil da havde drevet PingvinNyt siden 2005. Nu er der fundet en ny ejer til sitet, således at det lokale medie kan fortsætte.
Det er Eigil Jacobsen der har købt PingvinNyt, og nu fortsætter med at drive sitet videre sammen med flere af de nuværende skribenter. Eigil har selv været tilknyttet PingvinNyt gennem flere år, blandt andet som klummeskribent, og han er nu klar til en rolle som chefredaktør.
”Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at kunne videreføre PingvinNyt.dk, som Lars Toft Hansen i sin tid stiftede og som han ejede og redigerede lige indtil sin død 11. januar”, udtaler Eigil Jacobsen i en pressemeddelelse.