30. maj 2026

Røde Kors fejrer 150-års jubilæum med lokale aktiviteter

Røde Kors markerer i år sit 150-års jubilæum i Danmark. Organisationen har gennem halvandet århundrede spillet en central rolle i danskernes hverdag, hvor ønsket om at hjælpe andre fortsat står stærkt og aktuelt.

Frivillige er fortsat fundamentet for Røde Kors’ arbejde. Det gælder både de mange engagerede kræfter i genbrugsbutikkerne og Bygge-genbrug, som er med til at skabe det økonomiske grundlag, samt de frivillige, der lokalt bidrager til fællesskab og tryghed gennem sociale aktiviteter.

Jubilæet fejres blandt andet i Hadsten og Hinnerup med en række lokale arrangementer fredag den 24. april 2026.

I genbrugsbutikken på Pakhusvej 1 i Hinnerup vil der være åbent fra kl. 10.00 til 17.00 med gode tilbud. Samtidig serveres der kaffe og kage i Røde Kors Caféen på Pakhusvej 3.

Bygge-genbrug på Samsøvej 16 i Hinnerup holder åbent fra kl. 12.00 til 17.00, hvor der også vil være mulighed for at gøre gode handler til hus og have. I tidsrummet fra kl. 12.00 til 16.00 vil en pølsevogn være på plads og servere mad for de besøgende.

I Hadsten åbner genbrugsbutikken på Østergade 1 fra kl. 11.00 til 15.00, hvor der ligeledes vil være gode tilbud. Her kan gæster også nyde kaffe og kage i Røde Kors Caféen på Østergade 5.

Med jubilæet sætter Røde Kors fokus på både sin lange historie og det fortsatte arbejde, der hver dag udføres af frivillige over hele landet.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler