24. juni 2026

Sankt Hans aften i Favrskov

Den 23. juni er det Sankt Hans, og traditionen tro afholdes der diverse arrangementer rundt om i Favrskov, og vi giver dig her nogle steder, hvor det er åbent for alle i forhold til at deltage.

Om der kan tændes bål i morgen kan med de seneste dages tørvejr være tvivlsomt, men uagtet det, så holdes der flere steder i Favrskov Sankt Hans aften.

Hadsten og omegn

I Hadsten afholder Hadsten Spejderne på Ellemosevej Sankt Hans, og det starter klokken 18.30, hvor der er mulighed for at lave snobrød og riste skumfiduser over bål. Det store bål tændes, efter planen, klokken 19, hvorefter Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten afholder båltale. Der er mulighed for at købe pølser samt øl og vand.

I Hadbjerg afholder borgerforeningen arrangement ved Sparken. Det starter klokken 17, hvor der bliver tændt op i grillen, og der er mulighed for at lave snobrød. Der er også en kagebod, som 8. årgang på Hadbjerg Skole står for. Klokken 19 tændes der op i bålet med efterfølgende tale og sang.

I lyngå er der båltale bag præstegården kl. 18.30 ved folketingsmedlem Charlotte Green.

På Lindegården i Svejstrup er der igen i år stort arrangement, og her holder borgmester Lars Storgaard årets båltale. Det arrangement kan du læse mere om her

Ulstrup:

Så vidt vi har kunnet støve op, så er der Sankt Hans aften ved marinaen i Ulstrup med start klokken 17. Ved du mere om arrangementet, så giv os gerne et kald eller send os en mail.

Thorsø:

I Thorsø afholder Thorsø Håndværker- og Borgerforening Sankt Hans ved Pavillonen. Det starter klokken 19.30, hvor der er salg af grillpølser, kage, øl og vand. Klokken 20 holder Rasmus Due Olsen årets båltale, hvorefter bålet tændes.

Hammel:

Knallertklubben, Crown Beasts, inviterer hele Hammel til Sankt Hans i Engedalen med start klokken 16.30. Klokken 18 holder Allan Bo Andresen årets båltale, hvorefter der synges og bålet tændes. Arrangementet forventes at slutte klokken 20, så et oplagt arrangement for hele familien. Der kan købes pølser og brød samt øl, vand, chips og slik.

Sall

På Sall Friplejehjem er der også Sankt Hans. Det starter med grillmad til beboerne klokken 17.30, og herefter er alle andre velkomne, og man må gerne medbringe mad og drikkevarer selv. Friplejehjemmets venner sælger kaffe, kage, øl og vand. Klokken 19 er der båltale ved Mette Nøhr, hvorefter bålet tændes og der synges et par midsommersange.

Hinnerup-Søften

I Søften er der båltale i engen ved folketingsmedlem Charlotte Green kl. 20.00

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler