29. juni 2022

Efterårsprogrammet for Sløjfen og Hadsten Bibliotek er lige på trapperne.

Programmet, der er fælles for alle kulturhuse og bibliotekter i kommunen er spækket med kulturtilbud, udkommer denne gang i en fleksibel, digital form – og alle arrangementer er klar 3. august på favrskovbib.dk

Efterårssæsonen kommer i forlængelse af et forår, hvor coronakrisen satte sit præg på alt – i særdeleshed også på kulturlivet. Arrangementsprogrammet udkommer derfor denne gang digitalt på favrskovbib.dk og løbende med foldere, der giver et overblik over den næste måneds aktiviteter. Det er en fleksibel løsning, der sikrer mulighed for løbende opdatering, hvis situationen og myndighedernes retningslinjer ændrer sig.

Et fleksibelt program
”Vi har alle været igennem en meget anderledes tid med coronakrisen og nedlukning af samfundet. Det er meget glædeligt, at samfundet nu er åbnet op igen, og vi kan se frem til et spændende efterår med kulturelle aktiviteter og samvær. Samtidig skal vi fortsat være opmærksomme på situationen, og derfor er et fleksibelt program en god idé, så der undervejs er mulighed for at foretage justeringer,” siger Steen Thomasen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og fortsætter: ”Det glæder mig, at biblioteker og kulturhuse nu igen kan præsentere et program fyldt med kulturelle tilbud for borgerne, og at vi igen kan mødes omkring kulturen.” 

Litteratur, oplevelser og indsigt
Find hele programmet på favrskovbib.dk fra 3. august og hent hver måned en folder på Hadsten Bibliotek med den kommende tids aktiviteter.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler