Mandag 12. oktober 2026

Præsenteret af

Vores partnere

En dystopisk og apokalyptisk beretning

Det er Sigurd Guldbrandsen fra Hadbjerg, der er forfatteren bag den intense og spændende roman “Efter det tolvte slag”, der handler om en gruppe mennesker, der har forskanset sig på en ø efter civilisationens fald.

Når noget er apokalyptisk handler det om verdens undergang og en dystopi er en negativ, skræmmende eller dysfunktionel skildring af et samfund, ofte henlagt til en dyster fremtid – fortællinger om mod, håb og overlevelse” og det er netop, hvad Guldbrandsen her skildrer i sin fængslende roman.

Vi følger det unge kærestepar Emil og Zahra, der finder hinanden efter verden i en udefineret fremtid er blevet ramt af et kollaps. De bosætter sig på en ø, sammen med en snes andre overlevere, hvor der hurtigt dannes en form for demokratisk styreform. Her går verdens sin vante gang og så alligevel ikke.

Hele tiden hersker der en usikkerhed for fremtiden. Der fødes alt for få børn og i det skjulte træffes der aftaler, som blive skæbnesvangre for øens beboere.

Emil udvælges sammen med sin ven Mathias, der er homoseksuel til at tage en tvungen tur til fastlandet for at opsøge fødevarer og medicin, kun for at opdage, at det slet ikke er meningen at de skal komme tilbage. Det viser sig, at Emil, der ikke er lykkedes med at gøre sin kæreste gravid og Mathias, som i kraft af sin seksualitet ikke er fundet egende til at sikre den lille gruppes overlevelse og derfor må sendes væk.

På øen går Zahra og Mathias’ kæreste Betram uforløste rundt udne viden om, at Emil og Mathias reelt er blevet deporteret.

På fastlandet finder Emil og Mathias efter flere gruopvækkende oplevelser et andet mindre samfund, hvor man har større held med fertiliteten. De to bliver mere og mere desperate, for de føler sig som tvungne gæster på stedet og har ingen mulighed for at flygte derfra. For uden for samfundet hersker de døde. Monstre, der ingen nåde viser over for de levende og under det hele lurer frygten konstant.

Hvordan samfundet holder monstrene ude, skal ikke afsløres her og om Emil og Zahra finder hinanden igen, vil jeg heller ikke røbe. Men det viser sig, at der ikke er ret meget der sker tilfældigt.

Det hele er styret af en mindre flok, der mener at vide, hvad der er bedst for verdens videreførelse og på den måde skaber Guldbrandsen en kobling til dem, der i vores verden mener at vide bedst.

Hvis man kan købe ind på dystopien og på Guldbrandsens uvirkelighedsbeskrivelse er bogen en ganske medrivende fortælling. Jeg har ikke den store erfaring med at læse fantasy, gru eller, science fiction men de fleste kender nok Orwells dystopiske bog 1984 og hvis blot historien er interessant nok, så accepterer man også rammen.

Sådan havde jeg det også med “Efter det tolvte slag”.

For Guldbrandsen er velskrivende og bogens kernefortælling om parret Emil og Zahras kamp mod det ukendte og for overlevelse er simpelthen spændende.

Guldbrandsen prøver at give sit bud på, hvad der sker, når teknologi, klima, krig og magt går amok og hvor verden står på randen af undergang, men hvor viljen til at overleve bliver større end alt, hvad der måtte true det du kender.

Jeg kan kun anbefale, at læse bogen. Jeg blev ikke alene underholdt, men også introduceret til en genre, jeg ikke kender særlig godt. Tak for det.

_____________________

Sigurd Guldbrandsen er født 1988, opvokset i Aarhus, bor i Hadbjerg og arbejder til dagligt som pædagog. “Efter det tolvte slag” er Guldbrandsens debutroman og den udkommer fredag d. 16. oktober på forlaget Facet.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.