Det blev til en helt igennem magisk koncertaften, da Lisa Nilsson med sin tro følgesvend Mattias Torell torsdag d. 9. april gæstede Sløjfen.
Koncerten kom i stand ved at Sløjfens leder Trine Valentin Sølgaard havde oplevet en formidabelt inderlig Lisa Nillson og Mattias Torrel på Brundby Hotel på Samsø.
Hun så med det samme muligheden for at bringe den folkekære svensker til Hadsen. Og selv om kunstnerens impressario normalt kun er i dialog med større koncersteder lod han sig overbevise af den insisterende Trine.
Så var spørgsmålet om publikum i Hadsten vill være klar til at betale en højere billetpris, når det nu var lykkedes at få så stort et navn til Sløjfen, men den tvivl blev gjort fuldstændig til skamme. Så det var en fyldt Lilleåsal, der med åben bagvæg og folk på trappen tog imod Lisa Nilsson, der med sin varme, sjælfulde stemme formidlede sine sange på en utroligt nærværende måde.
Lisa Nilsson slog for alvor igennem i 1990’erne og har siden været en markant figur i skandinavisk pop og soul. Hun blander pop med tydelige elementer af soul og jazz, hvilket giver hendes musik en blød og følelsesladet lyd. Flot akkompagneret af Mattias Torrels skiftende akustiske guitarer blev det til en inderlig koncert.
Mattias Torell fylder ikke for meget, men skaber et solidt fundament. Hans guitar ligger ofte lige under vokalen og giver plads til, at Lisa Nilssons stemme er i centrum. Hans skiften melle de forskellige guitarer gjorde, at musikledesagelsen var varieret. Han viste tilmed sine færdigheder på 12 strengsguitar, som skabte et fyldigt og markant klangbillede – men stadig på en måde, der tjente Lisa Nilssons vokal.
Lisa Nilsson stemmekontrol er sublim og hendes evne til at synge både kraftfuldt og intimt gør, at hun skiftevis fremstår sårbar og andre gange stærk og reflekteret. Undervejs supplerede hun sine sange med små anekdoter og hun brugte mange danske ord og gjorde sig umage med at tale tydeligt. Hun boede en kort overgang i Danmark i 90’erne og har optrådt med flere danske musikere. Jeg synes hun kommunikerede naturligt og charmerende med sit danske publikum i Sløjfen.
Vi fik naturligvis både “Varje gång jag ser dig”, “En kort en lang” og När kärleken tar slut” og som ekstranummer “Himlen runt hörnet” men jeg blev lige så betaget af de mange melodier jeg ikke havde hørt før. Min playliste skal helt sikkert suppleres med noget mere Lisa Nilsson fremover.
Og hvor er det bare skønt at se, at vi bakker op her i byen, når Sløjfen ruller sig ud og får så stor en kunstner til Hadsten.
Det blev en fabelagtig aften med stor musikalitet og inderlighed og det var tydeligt, at både kunstnere og publikum føte sig godt tilpas.
