Det er i den grad blevet sommer i Danmark, og lige rundt om hjørnet venter sommerferien for manges vedkommende. Det fejrer Bo Meyer, der ejer Tøjeksperten i Hadsten de kommende dage, hvor han vil gøre sit til, at kunderne får en god og behagelig sommer.
Sommertøjet sælger egentlig sig selv lige for tiden, men det forhindrer ikke Bo Meyer og Tøjeksperten i at gøre noget ekstra godt for kunderne, så man torsdag, fredag og lørdag i denne uge, kan få opdateret sommergarderoben til skarpe priser i butikken i Søndergade.
“Mange af vores kunder skal formentlig snart på ferie, og i den forbindelse vil vi gerne give dem muligheden for at fylde kufferten op med nyt sommertøj til en god pris. Så derfor holder vi sommersalg, hvor der er 25 procent på hele butikken, torsdag, fredag og lørdag. Vi håber meget, at folk handler lokalt, og tænker at dette kunne være medvirkende til det”, lyder opfordringen fra Bo Meyer og tilføjer:
“Der er godt gang i salget qua det gode sommervejr, så nogen vil måske mene, at tøjet sælger sig selv, og det kan de have ret i, men vi vil gerne være med til at skabe god sommerstemning og få folk sendt godt afsted på ferie, så jeg syntes det var helt oplagt med et sommersalg”.
I lighed med langt de fleste butikker i Hadsten, så holder Tøjeksperten åbent hele sommerferien.
“Vi står klar hele sommeren, så folk kan bare komme an, vi står klar til en god handel, og de kommende dage bliver handlen, alt andet lige, lige en tand skarpere”, konstaterer Bo Meyer med et smil.














