7. februar 2025

Circle K bliver til Ingo og dropper butik

I denne uge er det slut med at købe sprinklervæske og franske hotdogs i butikken ved Circle K på Ellemosevej, da tankstationen bliver omdannet til en Ingo tank.

I forbindelse med navneskiftet droppes butikken der har hørt til Circle K, og før det Statoil og Esso, mens det stadig er muligt at tanke benzin/diesel samt vaske sin bil i den forholdsvis nye vaskehal.

Navneskiftet og dermed også lukningen af butikken sker, i følge Circle K, som følge af en øget fokus på grønnere brændstoffer samt ændrede købemønstre hos kunderne, oplyser kæden til det lokale medie Lokalavisen Favrskov.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler