Projektet, Det Sociale Firkløver hjælper unge med at få et fritidsjob og du og dine forældre inviteres nu til gratis workshop onsdag d. 11. november kl. 16.30-18.30 i Hadsten.
“Det er sundt for et ungt menneske at få et job, og det er godt for virksomheder at få unge talenter til at hjælpe med opgaveløsningen” fortæller Anders Stig Berthelsen fra IFMT – Institut For Mere Tillid, der er med i projektet.
Skal I være med?
Tilmelding til workshoppen sker ved at sende navn, alder og ønsket workshop til info@det-sociale-firklover.dk.
Er du mellem 13 og 17 år og kunne du tænke dig et fritidsjob? Så tag kontakt.
Er du forælder til en ung, som kunne have glæde af et fritidsjob? Så tag kontakt.
Er I en virksomhed, der har mulighed for at åbne døren for en ung og give de første
erfaringer med arbejdsmarkedet? Så tag kontakt.
Det er gratis at deltage.
Det Sociale Firkløver er et samarbejde mellem 3F, Dansk Socialarbejde og IFMT. Projektet er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og støttet lokalt af Favrskov Erhverv.






















