Designfirmaet Frost har endnu en gang modtaget den prestigefyldte designpris Red Dot Design award. Denne gang er det for den højaktuelle og berøringsfrie desinfektionsdispenser med sensor som FROST har udviklet i tæt samarbejde med virksomheden faste designpartner Bønnelycke mdd. i Århus. Dispenseren er en del af den populære NOVA-serie.
“Vi er mega stolte over, at vi fik Red Dot Design Award 2021 for vores dispenser med Sensor. Det er stort, rigtig stort” fortæller Hans Jørgen Frost til ByensNyt. “Det gør det hele værd, alle anstrengelserne, satsningerne og at vi holder fast og bliver ved at udvikle os”.
Som begrundelse for prisen fremhæves: “Designet på den berøringsfrie sensor kombinerer hygiejne med æstetik og tilbyder en elegant og minimalistisk designløsning til det moderne interiør”.