25. januar 2025

Gentium og Steen Elgaard bliver styrket med to nye partnere

Fra 1. januar 2025 styrker Gentium, der har base i Hadsten, sin position som rådgivningspartner for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med to nye partnere,  Helle Bjerre, Business & Strategy Advisor og Lars Enøe, Operation & Change Advisor 

Den eksisterende grundlægger og nu partner, Steen Elgaard, vil fremover varetage rollen som Culture & Communication Advisor. 

Sammen bringer de en bred erfaring og ekspertise, der gør Gentium i stand til at rådgive inden for alt fra strategi, kultur til operationel drift, forandringsledelse og generationsskifte med mennesket i centrum.

”Med Helle og Lars ombord kan Gentium nu tilbyde helhedsorienteret rådgivning i øjenhøjde, der tager højde for strategiske, operationelle og kulturelle behov hos SMV’erne,” siger Steen Elgaard, Culture & Communication Advisor og tilføjer:

“Denne udvidelse betyder, at vi sammen kan levere endnu mere værdifuld, skræddersyet rådgivning til vores kunder og hjælpe dem med at navigere i en stadig mere kompleks verden.”

Lidt baggrundsviden om de tre partnere i Gentium:

  • Helle Bjerre som er tidligere medejer/ leder, bestyrelsesmedlem og direktør, bringer omfattende erfaring inden for forretningsudvikling og strategi, der vil hjælpe virksomheds ejere og ledere med at sætte klare mål og opnå vækst.
  • Lars Enøe som er ejer/leder og bestyrelsesmedlem, har en stærk baggrund på operationel ledelse og forandringer, hvilket gør ham til en nøglespiller i optimering og implementering af nye arbejdsprocesser og generationsskifte forhold.
  • Steen Elgaard fortsætter med at fokusere på kultur og kommunikation, hvor han hjælper virksomheder med at styrke deres interne samarbejde og eksterne relationer.

Gentium har kontor på øverste etage i Banegaarden i Østergade.

Den gamle Banegård i Hadsten
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler