23. oktober 2024

MJT Container solgt til stor Aarhus-virksomhed

I det sene efterår døde ejeren af MJT Container, Søre Rye Andersen, og da der ikke var nogen i familien der ville drive virksomheden videre, gik processen omkring et salg i gang.

Det har nu resulteret i, at vognmandsfirmaet Johs.  Sørensen og Sønner, der har til huse i Brabrand i Aarhus, har købt MJT Container fra 1. januar 2023. Johs. Sørensen, der i dag drives af tredje generation, råder i forvejen over flere hundrede lastbiler, og glæder sig over købet af virksomheden i Hadsten.

”Vi har købt alle aktiviteter i MJT Container og overtager samtlige medarbejdere der fortsætter som hidtil i firmaet. Indtil videre fortsætter vi på den nuværende adresse, og så ser vi tiden an i forhold til, om vi på sigt finder en anden lokation i området”, fortæller Lars Sørensen, der er direktør i Johs. Sørensen og Sønner.

MJT Container har specialiseret sig i affaldshåndtering, og netop det har været en af grundende til, at Johs. Sørensen har overtaget virksomheden.

”MJT minder meget om vores eksisterende forretning, og passer derfor godt ind. Samtidig får vi nogle nye markedsområder og overtager samtlige kontrakter i firmaet samt de otte lastbiler, så vi er ganske godt tilfredse med købet”, lyder det fra direktøren.

MJT Container beskæftiger godt 10 personer og har adresse på Brogårdsvej, lige over for genbrugspladsen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler