Hadsten Computer er blevet IRP – Independent Service Provider, på dansk uafhængig reparationsudbyder, hvilket længe har været et ønske for butikken.
Det har længe været et ønske for Hadsten Computer at bliver IRP af iPhone, og nu er det så lykkedes for Stefan Granholm at opnå den status. Så nu kan du få lavet din telefon og være sikker på, at det er originale dele, som bliver brugt, endda uden at det af den grund bliver dyrere i iPhone 11 og 12 serien.
”Vi er blevet det, som hedder uafhængig reparationsudbyder, hvilket betyder, at det er ikke alt vi kan lave, hvis der fx er produktgaranti. Er det en reparation, hvor garantien stadig gælder, så er det ved Humac for eksempel, at den skal laves, da de er autoriserede til garantireparationer. ”, fortæller Stefan Granholm til ByensNyt og fortsætter:
”Det er ikke dyrere med originale dele i 11 pro, 11 max og 12 serien, og så er man også sikker på, at kvaliteten er i orden efterfølgende, så jeg kan klart anbefale, at få det lavet hos en autoriseret forhandler”.
Stefan har været igennem en længere uddannelse gennem Apple, så han er nu certificeret tekniker under IRP, hvilket også betyder, at det kun er ham der står for originale iPhone reparationer i butikken. Peter laver de alternative reparationer hvor der bruges kvalitets kopidele, OEM, som dog stadig har høj kvalitet.
”Det sætter selvfølgelig sine begrænsninger, at det kun er mig der må rode med iPhones, men det er jo fair nok. Jeg har til gengæld valgt, at vi ikke reparerer iPad og Watch fra Apple, fordi det kan simpelthen ikke betale sig for os, så der henviser vi i stedet til dem der kan dette”, lyder det fra Stefan, der så småt er ved at gøre klar til at flytte op i Østergade, hvor Røde Kors tidligere lå.
”Vi flytter grundlovsdag, og så åbner vi op dagen efter. Vi får meget mere plads til værksted, og så tror jeg placeringen lige bagved Sundhedshuset og det kommende Netto er helt perfekt til os,”