19. januar 2025

Ny Vicefilialdirektør i Nordea Hadsten

Fremover vil Nordeas kunder i Hadsten få fornøjelsen af at møde Jakob Stentoft Jeppesen, som netop er udnævnt til Vicefilialdirektør i Nordeas Markedsområde Randers, hvor Nordea Hadsten er en del af. 

Direktør for Nordeas Markedsområde Randers Steffen Ludvigsen fortæller:

”Vi lavede for et år siden en organisationsændring, hvor endnu flere beslutninger skulle træffes tættere på kunderne. I forlængelse af denne ændring har det været nødvendigt at få flere ledelseskræfter til, hvorfor jeg er meget glad for at byde Jakob velkommen som vicefilialdirektør og primær ansvarlig for filialen i Hadsten.”  

Jakob er 31 år og bor i Harlev, lidt udenfor Aarhus med hans kone, Sandra og deres 2 børn, Kaya og Magnus. I fritiden, benyttes en hver given lejlighed til at nyde sommerhuset i Virksund ved Limfjorden. Inden hans karriere i bankverdenen, har han drevet fiskeforretning i 5 år. 

”Jakob har været ansat som bankrådgiver i Nordea Randers i flere år, hvor han har bidraget til filialens flotte vækst i byen og stigende kundetilfredshed. Parallelt med bankrådgiverjobbet har Jakob haft ansvaret for flere bankrådgivere under uddannelse, og været en del af et lokalt lederudviklingsforløb i Nordea. De kompetencer kombineret med Jakobs passion for gode kundeoplevelser, hurtige svar samt ordenlighed passer perfekt ind i vores strategi om at have byens mest tilfredse kunder og medarbejdere”.

Selv udtaler Jakob Stentoft Jeppesen:

”Jeg er utrolig stolt over min nye rolle som Vicefilialdirektør for vores Markedsområde, hvor jeg sammen med resten af lederteamet vil bidrage til vores fortsatte vækst, stigende kundetilfredshed og ikke mindst bankens mest tilfredse medarbejdere, som hver dag yder en imponerende indsats, for at give vores kunder den bedste oplevelse, hver gang de er i dialog med os – det glæder jeg mig helt vildt til at være med til”, fortæller en stolt Jakob Stentoft Jeppesen 

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler