Tirsdag 25. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Nye rækkehuse skyder i vejret – kom til åben hus på lørdag

Gert Bjerregaard og Jens Christian Christensen ses her foran indgangen til de nye rækkehuse tilbage i september

I mange år har der været stor efterspørgsel på rækkehuse i Hadsten, blandt andet til seniorer der gerne vil flytte fra deres parcelhus og til noget mindre, og på lørdag kan man få et godt indtryk af ni nye rækkehuse i det sydlige Hadsten.

Her er Gert Bjerregaard, tidligere ejer af Hadsten Bowling og nuværende byrådsmedlem i Aarhus, nemlig i gang med at opføre ni rækkehuse på 115 kvadratmeter, skråt over for Over Hadsten Kirke på Ravngårdsvej. På lørdag er der åben hus arrangement, hvor man kan få set nærmere på husene der er under opførsel, og forventes klar til indflytning til marts.

“Rækkehusene er ikke færdige endnu, men nu er der kommet vægge op, så man kan få en fornemmelse af, hvordan indretningen bliver og hvordan pladsen er udnyttet. Det har været svært indtil nu, fordi mange har svært ved at forestille sig huset, når der kun er et fundament”, fortæller Jens Christian Christensen, der er medejer af EDC Huset i Hadsten, og som skal forstå salget af rækkehusene.

“Der har været en fin interesse på rækkehusene, men vi mangler stadig den første underskrift, men jeg har da en forhåbning om, at mulige købere måske bliver mere konkrete efter på lørdag”

Der er åben hus fra klokken 10-12 på lørdag, og der er ingen tilmelding.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.