12. februar 2025

Nyt Onlinenetværk med toneangivende 8370 virksomheder

Når det nye netværk “Favrskov Forretning Online” slår dørene op til deres første arrangement den 26. februar, er det med to af Hadstens toneangivende onlinevirksomheder Løbeshop.dk og webapoteket i en central rolle.

Arrangementet indledes med indlægget “Kundeservice i en online verden” af Poul Guldborg, der blandt andet er tidligere vært på DR programmet “Rene ord for pengene” og informationschef i Dansk Supermarked, og de to Hadsten-virksomheder giver indlæg om forskellige aspekter inden for kundeservice.

Image result for Poul Guldborg"
Poul Guldborg

Derefter har man mulighed for at erfaringsudveksle i mindre netværksgrupper indenfor tre emner:
o Kundeservicesystemer – hvad bruger vi og hvad drømmer vi om?
o Sådan håndterer vi de sure kunder.
o Hvilke rettigheder har kunderne når de handler online?

Favrskov Forretning Online er et gratis netværk for alle i Favrskov, der arbejder med e-handel. Formålet med netværket er sparring, videns- og erfaringsdeling og både medarbejdere og beslutningstagere i virksomheder, hvor hele eller store dele af forretningen er online, kan deltage.

Netværksmøderne vil have forskellige temaer som kundeservice online, content, udland og kampagnestyring. Fælles for møderne er, at de indledes af et oplæg fra en ekspert, der præsenterer en af sine egne udfordringer.

Herefter involveres deltagerne selv aktivt i dagens temaer, så man på den måde kommer omkring alle og får det bedste udbytte med hjem.

Netværket er finansieret af Favrskov Kommune. Læs mere om på Favrskov Forretning Onlines Facebookside her.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler