27. juli 2024

Skjold Burne: Påske er lig med traditioner

Lige om lidt er det påske, som er en af de mange højtider der kommer hen over foråret, og som for mange betyder påskeæg, gækkebreve, påskefrokost og meget andet godt.

Mens påsken er den vel nok største højtid for Folkekirken med et væld af gudstjenester, så betyder den også for mange en god lang ferie, hvor der pyntes op i gule farver, spises påskeæg i alle mulige varianter og familier samles til påskefrokoster med faste traditioner, og spørger man i Skjold Burne i Hadsten, så er det netop traditioner, som er forbundet med påske.

“Påsken er en god tid, og noget som kunderne går op i, og vi kan godt mærke, at lige netop her, er man meget traditionnelle. Der er ikke de store udsving, og generelt er det begrænset, hvad vi ser af nye produkter der for alvor skiller sig ud”, fortæller Peter Aschelund, der ejer Skjold Burne i Søndergade.

Noget der til gengæld ændrer sig, og til det bedre, er kvaliteten på produkterne, og det er noget som kunderne er blevet mere bevidste om.

“Folk vil gerne bruge lidt ekstra, og så få et rigtig godt produkt, både i forhold til påskeæg, men også til deres påskefrokost. Kunderne går helt klart efter kvalitet frem for kvantitet, så lige her kan man sige, at der er en udvikling, og jo heldigvis til det bedre”, konstaterer Peter.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler