26. april 2024

Vi holder fast i traditionerne til jul

Om mindre end en uge er det juleaften, og derfor tog ByensNyt.dk ud i byen, for at finde ud af, om borgerne i 8370 stadig holder fast i traditionerne ved julebordet, eller om der er nye trends under opsejling.

I sidste uge gav Peter Aschelund fra Skjold Burne gode råd om vinen til julemaden, og i denne uge er det så maden vi kigger på. Hos Kvickly i Hadsten, der er byens største dagligvarebutik, har de fingeren på pulsen, og havde svar på tiltale.

“Folk holder sig til det traditionelle, så det er and og flæskesteg der primært ryger over disken. Selvfølgelig er der også nogen der skal have kalkun eller gås, men det er i forholdsvis små mængder, fortæller Thomas Rolighed, butikschef i Kvickly.

Det tegner igen til at blive en god julehandel, og Thomas slår et slag for, at man med fordel kan bruge butikkens nye tiltag, scan selv kassen, hvor man selv kan scanne sine vare, og derved komme hurtigere ud efter sin handel.

“Man kan selv vælge, om man vil blive personligt betjent, eller bruge en af de tre scan selv kasser vi har. Faktisk kan man også scanne varerene undervejs mens man handler, så man kun skal scanne stregkoden til betaling til sidst. På den måde, er man hurtigt videre, og man slipper for en eventuel kø”, forklarer Thomas.

Kvickly har igen i år en nytårs-takeaway menu, og den er der rift om.

“Vi har igen i år nytårsmenu, som er nem at gå til. Vi har mulighed for at 550 personer kan få menuen, og allerede nu har 250 bestilt, så man skal ikke vente for længe, før man får bestilt”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler